Fysiurgisk Dybdegående Massage

Massage som smertelindring

Massage er en fysisk og manuel påvirkning af muskel og bindevæv, hvor jeg med mine hænder bearbejder kroppens bløde væv – sener, muskler og bindevæv. 

Smerte cyklus er en ond spiral. Når smerte føles i et område, strammes musklerne omkring området, for at beskytte det. Stramme muskler begrænser bevægeligheden og reducerer blodcirkulationen i musklerne, når normal bevægelse undgås – øges smerterne.

Massage hjælper med at nedbryde og afkorte smertecyklussen. Ved at øge blodcirkulationen, kan jeg afspænde muskulaturen, så spændingerne mindskes og derved reduceres smerten.
 
Massage er så effektiv mod spændingshovedpine. Hvis du har problemer med spændingshovedpine og spændingsrelateret migræne, kan massage| reducere antallet af anfald, varigheden af dem og også graden af smerte og ubehag.  
 
Massagen øger blodgennemstrømningen i vævet, og hjælper dermed kroppen med udskillelse af affaldsstoffer så muskulaturen bliver mere afspændt – og dæmper på den måde smerter.
Massage virker derudover beroligende og reducerer mængden af stresshormoner i kroppen, og kan dermed være medvirkende til at styrke dit immunforsvar.
 
Massage afslapper og afstresser din krop og dit sind, og kan dermed give bedre nattesøvn.

Restitution

Massage påvirker din restituionsevne positivt, ved at afslappet musklerne så blodgennemstrømningen stiger, og der dermed er mere ilt og næring til dem – samtidig med at affaldsstofferne hurtigere fjernes. Det giver en mere effektiv restitution og hjælper dig dermed til at blive hurtigere klar igen – og undgå skader. 
 
Efter massagen er det en god ide at drikke ekstra vand, da massagen også påvirker væskebalancen. 
 
Du kan blive muskeløm efter massagen lidt ligesom ved styrketræning, men denne ømhed varer højst en dag eller to. Det er en respons fra musklerne efter den manuelle påvirkning, som massagen er. 
I nogle tilfælde kan du komme til at fryse lige efter behandlingen, da massagen skaber lokal varme i de behandlede områder og kroppen dermed øger blodgennemstrømningen, for at tilføre mere ilt og næring.
 

Forkæl dig selv med massage

Bestil tid på tlf. +45 26 28 70 36